Årets høst er i hus og Annisse Vingård har store forventninger

I år, 2016, har vejret, efter en kølig start, været helt perfekt og der er høstet en stor mængde velmodnede druer fra den lille vinmark. Der er derfor store forventninger til årgang 2016 ikke blot på Annisse Vingård, men også hos de øvrige lokale vinbønder. Vinen gærer nu på tanke og tegner meget lovende.

Vejret er meget afgørende for druernes modning og dermed for kvaliteten af vinen. Niels arbejder professionelt som ingeniør med at begrænse drivhuseffekten, men han har ikke noget imod at den hjælper lidt til i vinmarken. Og det har den lange varme sommer, som har strakt sig langt hen på året gjort i år.

dsc00991

Sidste år, 2015, var vejret ikke med os, men ikke desto mindre lykkedes det af lave en spinkel, men ret elegant rødvin, der opnåede en særlig udmærkelse på årets vinskue.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Annisse Vingård er en lille vingård, der bliver drevet som bierhverv. Niels og Dorte Frees startede vingården i 1998 på hobbybasis ved plantning af 55 vinstokke. I dag består vinmarken af 400 vinstokke af de blå sorter Rondo, Regent og Castel og de grønne sorter Orion, Solaris og Zalas Perle. Dorte står for pasning af vinmarken og Niels regerer i vineriet. Ud over egen produktion tilvirkes vin for bl.a. Vexebo og der sælges tanke og andet udstyr til andre producenter.

Se åbningstider mv. på www.annisse-vingaard.dk