Landlyst

I marts 2014 begyndte jeg at producere nogle af de 2 gamle danske griseracer – sortbroget og gammel dansk landrace. Det er begge grise, der vokser langsomt og derfor har meget smag i kødet.

Når der er nogen klar til slagtning, sælger jeg dem som hele eller halve grise.

Produktionsformen Low Input og 100% udegrise hele året. Blandt andet derfor har de langsom vækst og et relativt højt foderforbrug, der i kombination giver meget smagfulde grise.

De går sammen, 13 søer og én orne, og det kommer der grise ud af, som bliver født i det fri. Smågrisene fravender sig naturligt ved 10-12 ugers alderen, på det tidspunkt syntes soen, at de må klare sig selv. Grisene er 100% medicinfri, simpelt hen fordi de lever sundt. De er ikke halekuperet og får ikke klippet tænder ved fødsel. Hangrise kastreres af dyrlæge under bedøvelse.

Grisene har hytter med halm at sove i, og ingen grise får ring i næsen, så derfor kan de frit rode i jorden, hvorved de supplere føden. Om sommeren er det gærs, men når efteråret og regnen kommer, bliver der for alvor gang graveriet for at finde rødder, snegle, orme, m.m., som de både lugter og føler sig frem til.

Sortbrogede grise har mere rødt og mørkere kød end andre racer. Fedtet har en speciel smag som kan karakteriseres som nøddeagtigt og sødme. I en blind test har 9 ud af 10 kokke valgt denne gris på smagen. Der er ca. 100 renracede dyr tilbage i Danmark og de er bevaringsværdige. Vær derfor med til at holde liv i denne gode race. Sortbroget dansk landrace kan føres helt tilbage til 1800 tallet. Racen er mindre end moderne grise, men meget mere hårdføre og kan tåle at gå ude hele året. Racen er kendt for høj frugtbarhed og gode moder egenskaber.

Gammel dansk landrace er fra 1970’erne kendt som bacon grisen, der oprindeligt blev produceret til det engelske marked. Denne lange slanke gris har 2 ribben mere end moderne grise, derfor de lange gode baconstykker. Der er i dag kun 26 rene moder dyr tilbage af i Danmark.

Vi har startet salget af slagtefærdige grise, og har der ud over også oksekød, lam og geder i perioder af året, da jeg kun har et lille landbrug, hvor jeg kender hvert dyr og har taget vare på deres velfærd.

Alle dyr slagtes på lille lokalt slagteri med kort transport og leveres til døren i kølebil af Kødsnedkeren i Ørby, Favergårdsvej  14, 3210 Vejby,  der også fremstiller pålæg af mine dyr, når der er nok til det.’

Med venlig hilsen

Carsten Holm

Adresse: Gillelejevej 51, 3230 Gilleleje

Tlf.: 2312 3973

Email: holmcarsten57@gmail.com

Web: 

Facebook: