Garbolund

garbolund_lam

Garbolund i Annisse har siden 1995 været ejet af Jette Haugaaard, som producerer vin på gårdens vinmark på 1,4 ha. anlagt i 2003. Vinmarken ligger på en sydvendt bakkeskråning nord for landsbyen Annisse, og marken har i dag 3000 vinstokke.

Jette Haugaard producerer druer af en meget høj kvalitet og har fokus på terroir og naturvin. Det er hensigten at skabe noget særegent lokalt ved en oprindelig og naturlig vinificeringproces. Jette Haugaard har lysten til at fortælle sin historie hele vejen fra jord til bord ved at forædle gårdens råvarer og differentiere sig i markedet. Fra høsten 2014 bliver Garbolunds håndværksvin fremstillet af Francois David, en af de fremmeste kendere og producenter af naturvin i Europa.

Det vil indebære, at Garbolunds marker drives med udgangspunkt i økologiske principper. Alle druer er håndplukkede og håndsorterede. Vinen er ikke tilsat sukker, syre, gær, enzymer eller lignende. Vinen tilsættes ikke svovl hverken ved aftapning eller i den øvrige proces. Vinen klares uden tilsætningsstoffer eller filtrering. Vinen omstikkes og tappes aldrig ved hjælp af pumper, som pisker vinen rundt, men derimod løftes vinen så den langsomt løber ved egen tyngdekraft.

Adresse
Helsingevej 7
Annisse
3200 Helsinge

Telefon: 6142 3271

E-mail: haugaard@garbolund.dk

Hjemmeside: http://www.garbolund.dk/

Tags: